Mor og barn retreat i hestens tegn omgivet af naturskønne Thy

Hestemekka med hygge og tid til hinanden. I trygge rammer og i en lille flok, kan mor og barn nyde 3-4 dage i hestens tegn med hygge og ridning.

Oplev god mad, bål-hygge, selvforkælelse, nye indsigter, læring, og store naturoplevelser i Nationalpark Thy med ponyer og heste.

Oplevelsen er for mor eller far og barn i alderen 7 – 14 år. Vi bliver max. 8 deltagere i alt, altså 3 - 4 par, så det er en lille gruppe, hvor der er plads til forskellighed, men fælles for alle er passionen for heste, prioriteret tid mellem forældre - barn og glæden ved at være sammen i naturen.
Børn med særlige behov er meget velkommen. Vi er en lille gruppe, jeg planlægger ud fra dem, der delteager og er desuden uddannet NLP - terapeut, Naturterapeut og lærer for børn med ADHD og Autisme.

Book

Kommende retreats

Mor eller far - barn retreat/hestelejr

Weekend
17 - 19 april 2026

Pladser tilbage: plads til 4 par.

Pris: 2799 kr. pr. person.

Send forespørgsel

Mor eller far - barn retreat/hestelejr

Uge 27
30. juni - 3. juli 2026

Pladser tilbage: 3 pladser

3199 kr. pr. person.

Send forespørgsel

Mor - barn retreat/hestelejr

Uge 29
14 - 17 juli 2026

Pladser tilbage: 4 pladser tilbage

Pris: 3199 kr. pr. person.

Send forespørgsel

Mor - barn retreat/hestelejr

Uge 31
28. - 31 juli 2026

Pladser tilbage: 3

Pris: 3.199 kr. pr. person.

Send forespørgsel

Mor eller far - barn retreat/hestelejr

Efterårsferie
13 - 16 oktober 2025

Pris: 3199 kr. pr person
Pladser tilbage: udsolgt

Send forespørgsel

Mor - barn retreat/hestelejr

Pinse 2026
22. - 25. 2026

3199 kr per person.
Pladser tilbage: 2

Send forespørgsel

Oplevelser og læring på retreat for forældre og barn
Her lærer du en masse om, hvordan du kan lege med- og skabe tætte bånd til hesten. Du bliver inspireret og få nye værktøjer til at tackle både dig selv, din hest og dine omgivelser. I kan nyde en hestevognstur/gåtur til mit shelter, som ligger uforstyrret et stykke fra min gård. I kan lave  pandekager over bål og nyde naturen og en pause i hverdagen.
Alt efter niveau, kan I nyde en ridetur ud i Nationalpark Thy og opleve naturen på ryggen af heste, der er vant til at færdes i naturen, og som vil hjælpe dig til at finde roen, være i nuet og nyde den fantastiske natur med de mange smukke udsigter. Forvent ikke højt tempo på rideturene.

Dette er et retreat, der styrker forældre-barn forholdet, går ud på at lære noget nyt/andet om heste, og hvordan vi kommunikere med dem.

Vi begynder med den grundlæggende viden om heste og det som alle bør vide inden de sidder på en hest. Vi laver nogle af de ting, man også kan gøre med heste ud over at sidde på ryggen af den.
Desuden handler det i stor grad også om, hvordan heste er i deres natur og vores forståelse for dyr.

Vi er ude det meste af tiden og hestene bor lige ved siden af, så vi følger deres døgnrytme. De er det første vi ser om morgenen og det sidste vi ser om aftenen. 

Dette er et unikt retreat i hestens tegn. Her kan mor eller far og barn i trygge rammer lære en masse om at omgås heste. Her sætter vi fokus på hestevelfærd, sikkerhed og den værdifulde tid, I tilbringer sammen.

I løbet af dagene vil børnene lære, hvordan man strigler ponyen, hvordan man lægger sadlen og hovedtøjet korrekt på. Børnene bliver guidet gennem hver enkelt proces, så de kan udføre opgaverne i deres eget tempo, samtidig med at vi opbygger et tillidsfuldt forhold til hesten.
Sikkerheden er en topprioritet, og både mor og barn får de nødvendige redskaber til at håndtere hestene korrekt.
I kan lære om hestens adfærd, og hvordan man skaber en tryg atmosfære, som fremmer samarbejde og respekt mellem menneske og hest.

Jeg tror på, at den bedste måde at lære på, er i et roligt og afslappet tempo, hvor alle kan føle sig trygge, også hesten.

Sådan foregår det

Man behøver ikke kunne ride, eller at det er mange år siden gør ikke noget. Heller ikke at man ikke rider dagligt. Jeg tilpasser efter jeres niveau. Har mor ikke lyst til at ride, er det også helt ok, så er der mange andre muligheder for både at arbejde med hestene, men også for at komme ud og se Nationalpark Thy.

Dagene finder sted på og omkring min gård, hvor jeg driver “Ro i Thy”. Gården ligger i hjertet af Nationalpark Thy, med enestående natur og højt til himlen.

Gården er vores udgangspunkt, og her overnatter I i mine hyggeligt indrettede hytter. Der er madrasser, sengetøj og alt hvad I får brug for til at overnatte trygt og godt. Der er fælles toilet og bad i tilknytning til hytterne. Vi laver mad i udekøkkent og nyder maden sammen. Om aften er der mulighed for socialt samvær, smuk solnedgang (hvis vejret tillader det) og ikke mindst aftenhygge med bålets knitrende flammer, skumfiduser og hyggesnak.

Der vil være mulighed for ture til Vesterhavet, at bade i en af søerne eller måske spise en is i Vorupør.
Testimonial: Her er der fokus på samvær, både med hinanden og hestene. Vi er et med naturen. Alt er jordnært og med en afslappet stemning. Helt fantastisk oplevelse for både mor og datter. Det her er meget mere end en ridelejr.

Huskeliste

Huskeliste

- Ridehjelm (obligatorisk) Jeg har også nogle, så man kan låne.
- Sikkerhedsvest (valgfri)
- Fornuftig fodtøj, både til at gå og ride i, men også gerne sutsko til indendørs
- Fodtøj der gerne må blive vådt.
- Ridetøj eller noget man kan bevæge sig i
- Varmt tøj, hvis vejret er koldt, vi er meget ude
- Regntøj
- Badetøj (man ved aldrig)
- Tag rigelig tøj med, for der er ikke kapacitet til at få tørret alles tøj i en fart, hvis det skulle være dårligt vejr.
- Håndklæde
- Toiletgrej
- Solcreme
- Lidt slik og evt sodavand, hvis man er til det.
- Myggespray, evt. medicin, antihistaminer, eller andet
- Sygesikringskort
- Lommelygte
- Find selv på mere ;)

Programmet ser ca. sådan ud

Dag 1.
- Ankomst og indflytning 15.30 – 16.30.
- Møde hinanden og velkomst.
- Spise aftensmad (gryderet med pasta).
- Rundtur på gården og møde ponyerne.
- Lave observationsøvelse, mm.
- Dessert (Is)
- Aftenhygge – Godnat.

Dag 2.
- Morgenmad kl 8.30 eller 9.00 – oprydning. Mor/barn hesteleg med hinanden.
- Hesteleg med ponyer fra jorden.
- Frokost (pita)
- Ride i en eller anden form.
- Eftermiddags hygge og klargøring til aftensmad over bål, hvis vinden ikke er for vild. - Aftensmad (På 4 dags: Byg selv burger med oksekød på grill) (På 3 dags: pandekager med fyld), dessert.
- (På den 3 dags turen – Aften hygge med de små ponyer for børnene)
- På 4 dagsturen –  Tur til havet (ikke med hest)
- Godnat

Dag 3.
- Morgenmad – oprydning
- Ride i en eller anden form
- Frokost Rugbrød mm.
- (På 3 dagsturen – hesteleg, eftermiddagskaffe og derefter afgang hjem.)
- På 4 dagsturen – Slappe af og nyde eftermiddagen. Der er mulighed for at tage ud og se noget mere af smukke Thy. Spille spil, hygge og nyde livet
- Aftensmad (Pandekager med fyld lavt over bål)
- Aftenhygge ved bålet. Dessert (Pandekager med is). Sommetider lidt mere hygge med ponyerne.
- Godnat

Dag 4.
- Morgenmad på ride/hestevognstur til Shelter, hvor vi får varm kakao, kaffe og kiks.
- Frokost
- Rengøring af hytter.
- kl. 13,30 - 14 Tid til at sige farvel


Kontakt Ro i Thy


Du er altid velkommen til at kontakte mig med dine spørgsmål eller book en uforglemmelig oplevelse med heste i Thy og Nationalparkens smukke natur.


Ring på +45 40 92 30 90
Skriv til natur@roithy.dk