fbpx

4 eller 5 dage i Thy med heste, bondegårdsliv, smuk natur og familiehygge. En unik mulighed for ferie i DK, for at komme helt ned i gear, nyde stilheden, naturen, den store stjernehimmel og ikke mindst hinanden. Her har I mulighed for at nyde roen, hygge med hestene og bruge tid med hinanden væk fra alle andre turister, men med mulighed for både at surfe ved Cold Hawaii, cykle MTB i skoven eller nyde en god bog ved havet. Alt er inden for en radius af 12 km. For dem i familien, der er til heste, er dette et hestemekka. Hestene går lige uden for døren og vi skal på ridetur på mine søde heste i den smukke natur i Nationalpark Thy.     

I skal bo i Hyttebo, som er en hyggelig primitiv hytte med alt hvad I får brug for. Der er 3 sovepladser og spise bord til 6 personer. Her er overdækket terrasse, havemøbler, grill. Der er toilet og bad i en lille skurvogn, som ligger i nærheden af hytten. Ved siden af hytten ligger et lille anex med ydelrligere 3 sovepladser. Dvs. at man i alt kan være 6 personer.

Når ikke i er sammen med hestene og mig, planlægger I selv jeres dag med de aktiviteter I ønsker. Hestene og rideturene snakker vi sammen om og placere, så det passer ind. Jeg står til rådighed med gode ideer og vejledning til ture ud i naturen.

Testimonial fra Charlotte & Co

Helt vidunderlig tur til Thy. Den lille hytte er så fint og personligt istandsat, så man føler sig med det samme rigtig godt tilpas. Der er ikke meget plads, men på forunderlig vis er der simpelthen alt hvad man har brug for.
Mette kørte ponyerne i skoven, så pigerne kunne ride en rolig tur. Dagen efter guidede Mette mig på et af livets rideture i terrænet, der er vanvittig smukt. Martin fandt roen og nød solen på terrassen imens. Og ellers oplevede vi den storslåede natur i og omkring Thy Nationalpark. Mette er en fantastisk guide, så vi så alle de allerbedste steder. Vesterhavet, Vandet Sø, Øen i søen, Klitmøller. Mette satte prikken over i’et, da hun fik lille Hannibal til at trække pigerne i hestevogn, mens vi pakkede bilen, da det blive tid til at køre hjem til Sjælland.
Tak for en uforglemmelig ferie og tak for din gæstfrihed.

Læs evt. også anmeldelser på facebooksiden Ro i Thy.

Arrangeres fra april – oktober. Uge 29-30-31

Inkl. i prisen er:

  • Jeg er meget fleksibel og tilrettelægger turen efter niveau og ride erfaring
  • 3 eller 4 overnatninger i Hyttebo
  • 3 – 6 personer.
  • Minimum ca. 2 timers Hesteleg/horsmanship/undervisning på bane
  • Minimum ca. 2×1 timers guidet tur på hesteryg i Nationalpark Thy med op til 4 personer af gangen afhængig af ride erfaring
  • Råd og vejledning om ture og andet man kan lave i Thy
  • (En ca. 3 timerstur, hvor vi kører i hestevognstur til mit shelter. Her laver vi bål og pandekager. Bagefter kørervi hjem igen.) Er kun med i turen på 5 dage.
  • Lån af heste og udstyr. 
  • Lån af Weber gasgrill
  • Sengelinned
  • Heste der gerne vil klappes og strigles
  • Ro og højt til himlen

Pris i alt 4 dage 3 overnatninger: 7800 kr. inkl. 4-6 personer inkl. al omgang med heste, undervisning og div. rideture.

Pris i alt for 5 dage 4 overnatninger: 8800 kr. inkl. 4-6 personer inkl. al omgang med heste, undervisning og div. rideture.

Ekstra overnatning 1500 kr. i alt.

Eksklusiv i prisen: 

  • Strøm
  • Al forplejning
  • Rengøring

Bedst egenet for børn over 6 år, men alle er velkommen.

Booking muligt i påskeferien og sommerferien. Ved booking betales 2000 kr. i depositum, som ikke tilbagebetales ved aflysning fra jeres side.

For mere information eller booking henvendelse på telefon til Mette på 40923090

Testimonial fra Aggi og familie

Vores familie på fire har nydt nogle helt særlige sommerdage hos Mette og Ro i Thy.
Vi tog hjem med den helt rigtige følelse i maven. 
Mine børn havde ingen erfaring med at ride og omgås ponyer, da vi ankom, men efter fem minutter havde de fundet den der særlige stemning og ro, som indfinder sig, når man er sammen med heste. Som min dreng på 9 sagde, var det den bedste ferie, vi nogen sinde havde været på. 
En ting var at strigle heste og lære at trække dem rigtigt, være tålmodig og sidde stabilt. At se Nationalpark Thy fra hesteryg var en fuldkommen unik oplevelse. Jeg føler mig priviligeret over at have udsigten over lyngen, mens solen gik ned, med i bagagen.
 
Mette har et helt særligt sted, som man bør opleve. Den ro, vi alle sammen, prøver at genfinde i en travl hverdag, finder man her. Et helt rigtigt miks af skønne ponyer og heste, som tilbyder helt nye udfordringer for både begynderen og den øvede, overvældende naturoplevelser og en mentalitet, som insisterer på balance i livet, på at genfinde sig selv. Der er en helt særlig autencitet, som vi har taget med hjem.
 
Ud over det er Thy fantastisk, og flere gange havde vi det næsten som om, vi befandt os i et andet land, så anderledes og overraskende, der er. Vi vender helt klart tilbage.